 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Heste æder gerne tørret brandbæger
Af Landskonsulent Eric Clausen
I frisk tilstand undgår de fleste heste normalt at æde de giftige brandbæger. Men når planterne er tørret mister de den bitre smag, og ædes gerne af heste.
Findes der en del brandbæger i folden og disse bliver knækket af hestene ved deres færden rundt på marken, er der risiko for at hesten kommer til at æde disse tørrede brandbægerplanter. Ved græsmangel ses det også at heste æder de friske brandbægere.
Brandbægeren står i fuldt flor mange steder her sidst på sommeren, og udgør en reel risiko for hestene. Planten trives især på sandet jord i grøfter, vejkanter og langs skovbryn.
Brandbæger er meget giftige for heste og alene i England dør 500 heste årligt som følge af brandbægerforgiftning. Her i landet har der været akutte forgiftninger, men mere almindeligt har været snigende kroniske forløb.
Tilsvarende bør man være meget opmærksom på, om der er kommet brandbæger med i hø og wrapballerne, netop fordi hestene ikke selv kan fravælge de giftige planter når disse er tørret.
Symptomer:
Et meget almindeligt symptom på brandbæger forgiftning er, at hesten vakler usikkert rundt, presser hovedet mod væggen eller trykker hovedet mod jorden, mister appetitten. Forløbet er ofte kronisk over flere måneder og ofte dør hesten eller må aflives.
Ved blodprøver vil leverværdierne være forhøjet ligesom leverfunktionen vil være abnorm.
Der er udført forsøg, hvor indhold af 10 % engbrandbæger i foderet, som bestod af lucernehø, har givet forgiftning indenfor 50-150 dage. I en dansk undersøgelse blev der observeret forgiftning hos heste, der blev fodret med 0,5 kg vårbrandbæger pr dag i 21 dage.
|
Taks - HEST
Af dyrlæge Christina Brock
Taks regnes som en af vore farligste giftplanter.
Hvordan ser taks ud?
Taks er et lavt træ eller en bred busk, med bløde mørkegrønne, liniedannende, krummede, toradet spredte nåle og røde bær.
Hvor kan dyrene komme i kontakt med taks?
Taks findes her i Danmark, ofte i parker og haver, men kun vildtvoksende i Munkebjergskoven ved Vejle. Taks er giftig for heste, både som frisk og tørret plante
Hvilke gifte indeholder taks?
De vigtigste giftstoffer i Taks er alkaloidet Taxin og glykosiden taxicatin. Det hæmmer hjertets ledningsevne. Frøene og især nålene er giftige. I oldtiden var takstræets giftighed bekendt, og det blev anvendt af giftmordere og selvmordere. Kelterne brugte taksekstrakt til forgiftede pile- og lansespidser. Forgiftning ses specielt hos heste.
Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?
Symptomerne på en taksforgiftning indtræder efter ½-1½ times forløb, med opkastninger og heftige mavesmerter, efterfulgt af diarré, pupiludvidelse, svimmelhed og evt. bedøvelsestilstand. Hjerte- og pulsvirksomhed, der i begyndelsen er tiltaget, bliver efterhånden langsom og afsvækket. Bevidstløshed indtræder under tiltagende kredsløbskollaps, og allerede efter 1½ til senest 24 timers forløb - og ofte efter forudgående krampe - indtræder død i koma på grund af kredsløbs- og åndedrætslammelse.
Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Man kan intet gøre. Prognosen er meget dårlig. Dødelig dosis for en hest er mellem 100 og 200 gram.
|
|
|
Buksbom - HEST
Af dyrlæge Peter Kierk.
Hvordan ser buksbom ud?
Buksbom er en langsom voksende busk, der sjældent får lov til at udvikle sig til et træ. Buksbom er stedsegrøn og har små elliptisk formede læderagtige blade, der glinser på overfladen. Blomsterne er små og gullig hvide, og frugten er brunlig og kapselformet. De fleste kender buksbommen fra kirkegårde, hvor den bruges som lav hæk til at afgrænse de enkelte gravsteder.
Hvor kan dyrene komme i kontakt med buksbom?
Buksbom er en almindelig haveplante. Specielt på kirkegårde og i parker bruges buksbommen som hækplante, netop fordi den er køn og grøn året rundt. Planten har en meget karakteristisk lugt i varmt og fugtigt vejr i foråret og kan derved tiltrække visse dyrs opmærksomhed.
Hvilken gift indeholder buksbom?
Buksbom indeholder det giftige alkaloid buxin, der virker lammende på centralnervesystemet.
Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Forgiftning viser sig ved:
- opkastninger,
- diarre,
- rytmiske kramper,
- slingerhed,
- bevidstløshed samt kollaps.
- Hvis døden indtræder, sker det som følge af lammelse af åndedrætssystemet.
Hvad kan man gøre for at undgå giften?
De fleste tilfælde af forgiftninger med buksbom sker i forbindelse med, at afklippede grene fra buksbomhække er blevet brugt som strøelse til dyr. Det er sjældent, at hunde og katte finder på at æde buksbom i mængder, der kan give forgiftninger, da planten har en bitter smag.
Det er derfor vigtigt at bringe dyret til dyrlæge med det samme. Giftstoffet, der findes i buksbom, har ikke nogen specifik modgift, dette betyder, at behandlingen ved forgiftninger kan være svære at håndtere og kræver intensiv dyrlægehjælp.
|
|
|
|
|
Forgiftning af hest med egeblade/agern (Quercus spp.)
Af dyrlæge Paul Clausen
Hvordan ser eg og agern ud?
Egetræet er Danmarks nationaltræ og kendes af de fleste. Det er en af de mest populære træsorter, når der skal rejses ny skov. Det mest almindelige egetræ er stilk-egen, og det mest berømte egetræ er Kongeegen fra Nordskoven ved Jægerspris.
Bladene er meget karakteristiske og egetræet udvikler agern, som falder af i oktober måned.
Slægten opdeles i to undergrupper: Hvid-ege og Rød-ege. Hvid-ege udvikler agern i løbet af en sommer, mens rød-ege udvikler agern i løbet af næsten 2 år.
Hvor kan dyrene komme i kontakt med egetræer eller agern?
Mange dyr går på græsfolde, som har egetræer tæt på. Specielt unge nysgerrige heste vil forsøge at spise egeblade, eller heste på udflugt, som midlertidigt er bundet til et egetræ.
Hvilken gift indeholder egeblade og agern?
Bladene og agern indeholder garvesyre, som omdannes i tarmen til pyrogallol. Dette giver anledning til tarmblødninger og nyresvigt. Lidelsen kræver akut dyrlægebehandling med intensiv hospitalisering, antibiotikabehandling og væsketerapi.
Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
I begyndelsen ses:
- Nedstemthed.
- Afmagring
- Hård, mørk gødning
- Kolik
Senere i forløbet ses:
- Voldsom blodig diarre
- Væsketab
- Sår i mundhulen
- I sen stadiet ses nyresvigt med ødemdannelse.
Hvad kan man gøre for at undgå giften?
Oftest vil hestene undgå at spise ege blade eller agern, fordi de smager bittert. Har man egetræer inde på sine folde, er det en god ide at samle blade og agern op.
|
|
|
|
|
Liljekonvaller- HEST
Af dyrlæge Peter Kierk.
Hvordan ser liljekonvaller ud?
Liljekonvallen er 20 – 30 cm. høj. Om foråret dannes to oval lancetformede blade, og i maj/juni ses blomsterne som hvide, hængende, små, klokkeformede miniklaser på stilken. Blomsten omdannes om efteråret til orange-røde bær.
Hvor kan dyrene komme i kontakt med liljekonval?
Liljekonvallen vokser i næsten hele Europa bortset fra i de nordligste egne. I Danmark ses planten specielt i lysåbne løv- og blandingsskove samt som prydsplante i vores haver.
Hvilken gift indeholder liljekonval?
Liljekonval indeholder i alle plantedele digitalisglykosiderne convallatoxin, convallamarin, convallasid samt saponin.
Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Liljekonval har fra gammel tid været en velkendt lægeplante på grund af plantens indhold af digitalisglykosider, der indvirker på hjerte, kredsløb og urinudskillelsen
Forgiftningssymptomer ses ved hest ved indtagelse af mellem 1 og 5 bær. Symptomerne er følgende:
- Hud- og øjenirritation.
- kvalme,
- diarré,
- koliksmerter i bugen,
- svimmelhed,
- faldende puls,
- regelmæssig hjerterytme med blodtryksstigning senere i forløbet ses en accelereret puls og hjertearytmi.
- Ved slutstadiet ses blodtryksfald, kollaps og hjertestop.
Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Er skaden sket, vil behandlingen være afhængig af, hvor langt man er i forgiftningsforløbet.
Man vil forsøge at behandle hesten intensivt med kredsløbsstimulerende lægemidler samt give intensiv væsketerapi.
Anden viden om liljekonvaller:
Pulveriseret liljekonval er blevet brugt som nysepulver, da man tidligere troede, at slim var sygdommens bærer, og at det derfor gjaldt om at komme af med det.
|
|
 |
|
|
|